Nekrolog

Børge Nielsen, tidligere næstformand, samt æresmedlem i AGS(Aktive Gilleleje Seniorer) er død, efter lang tids sygdom.

Børge startede op i AGS kort tid efter foreningen var startet, og blev hurtigt medlem af bestyrelsen og dermed også daværende formand Karen Hansens højre hånd,  især med de praktiske gøremål og Børge var i mange år arrangør af de årlige udflugter.

Da Karen Hansen trådte af, var det  naturligvis klart at Børge skulle være den næste formand, men han takkede nej, og fortsatte som næstformand. 

Da Børge valgte at pensionere sig selv fra bestyrelsesarbejdet var det en naturlig ting at udnævne ham til æresmedlem.

Børge var en person man altid kunne regne med. Skulle der foretages noget , var Børge altid parat til at gøre en indsats. Således  var Børge aktiv helt til forårssæsonens afslutning med at tage redskaber frem til gymnastik samt åbne og lukke, på trods af at  han var meget syg.  

Det var en æressag for Børge at kunne gøre en indsats.

Vore tanker går til Børges efterladte.

Kære Børge du vil være savnet.

På vegne af bestyrelsen i AGS.

Leif Prüter, Formand.